Intro

Jeg havde engang en ide om at lave en dynamisk læsning af Proust. Dvs. en beskrivelse som fulgte læsningen simultant, efterhånden som jeg kom gennem bogen. Det skete så ikke. Men ideen blev hængende og forleden fik jeg så taget mig sammen til at købe Modstandens æstetik (du kan få alle tre bind i Biblioteksboghandlen for 98,-). Nu tænker jeg at det i virkeligheden er en roman som er endnu mere velegnet til et sådant projekt. Jeg kom i tanke om et lille stykke fra Andreas Huyssens essay om Weiss:

… the novel was published in three large workbooks bound in gray paper, with relatively large print and broad margins for the reader to write on, all of it modeled after Brecht’s famous Versuche of the early 1930s. But what we have before us is a massive block of unchangeable text …

Den danske udgave ser sådan her ud:

så der er i hvert fald ikke plads til noter i margenen! Det er ALLE sider der ser sådan ud. Af og til stopper teksten op og hopper en linie over, men så begynder den igen og der er ingen afsnit, ingen direkte tale, ingen visuelle hvilepunkter. På omslagene af de tre bind er der malerier af forfatteren selv. Han blev født 1916, boede under og efter krigen i Sverige og døde i 1982, et år efter at sidste bind af Modstandens æstetik var udkommet. Det er - så meget ved jeg på forhånd - en roman om kunst og politik, om marxisme og modernisme, om arbejderklassen og avantgarden, om kunst og kapital. Det er dét. Nu går jeg i gang. Du er velkommen til at læse med og til at kommentere undervejs. Men hvis du ved noget om det, så lad være med at afsløre hvad der sker længere henne i den; det er snyd og rigtig dårlig stil.